Det vi har sammen

Fagbevægelsen sælger feriehuse

Foto: TV ØST

Folkeferie.dk har sat alle deres huse i Danmark til salg. Flere fritidshuse langs de danske kyster kommer på private hænder.

Sjællandske skriver at husene kan købes til en fordelagtig pris. 

I 2008 blev feriebyen med cirka 100 huse i Karrebæksminde på Sydsjælland solgt til en lokal entreprenør. I Marielyst på Falster er 83 huse solgt til private.

Da de rente- og afdragsfri midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond stoppede for otte år siden, fordi de blev fundet konkurrenceforvridende, så blev det hurtigt en dårlig forretning at drive feriecentre på helårsbasis.

Samtidig var markedet for feriebyer blevet mættet i Danmark.

Mange feriebyer kom til at stå tomme i vinterhalvåret, og mens danskernes feriemønstre blev ændret, så ændrede Folkeferie.dk strategi. Det betyder, at selskabet i år kun regner med en omsætning på 240 millioner kroner mod over 400 millioner for få år siden.

 

Tip os Har du et godt tip?