Det vi har sammen

Færre unge gider være håndværkere

Foto: TV ØST

Stadig færre sjællandske unge kan se sig selv svinge svensknøgle, skruetrækker eller murerske efter folkeskolen.

Mens gymnasier og handelsskoler igen i år oplever stigende søgning, går det nemlig modsatte vej for erhvervsuddannelserne. Det viser DAGBLADET Ringsteds gennemgang af tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Vest- og Sydsjælland, Roskildeområdet og Køge Bugt.

Tendensen er især stærk i Slagelse og Sorø kommuner, hvor ansøgertallet i dag er det halve af, hvad det var i 2008.
Det mener Jacob Mortensen, leder af UU Vestsjælland, der dækker Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner, først og fremmest skyldes, at skolerne har fået et dårligt image blandt de unge. Så dårligt, at det er et større problem, end mangel på praktikpladser:

 - Den udbredte holdning er, at man da altid kan komme på erhvervsskole, hvis man ikke kan blive andet. Det er ærgerligt. For skolerne rummer faktisk rigtig mange muligheder - også for de kvalificerede unge, der gerne vil videreuddanne sig, siger han til DAGBLADET.

Det er Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever og selv elev i 9. klasse, enig i.
- Fra min egen hverdag ved jeg, at mange unge ser erhvervsskolerne som taber-agtige. Det er trist, men sådan er virkeligheden, konstaterer hun

     

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App