Det vi har sammen

Færre sygedage under krisen

Foto: TV ØST

Sygefraværet er faldet markant siden finanskrisen begyndte i 2007.

Vi er generelt blevet mindre syge under krisen. Sygefraværet er i perioden 2007 til 2011 faldet markant. Det gælder både i den offentlige sektor og i det private erhvervsliv, skriver P4 Sjælland.

I Region Sjælland er det primært de ansatte i private virksomheder, som trækker sygefraværet ned. Her er sygefraværet nede på knap otte dage i løbet af et helt år. Det viser de seneste fraværstal fra Danmarks Statistik.

Ansatte i kommuner og region er fortsat mest syge og forsømmer gennemsnitlig 13 dage hvert år. Blandt de faggrupper med højt sygefravær er blandt andre skolelærere, kontorfolk, hjemmehjælpere, pædagoger og hospitalsansatte.

Derimod klarer flere grupper af statsansatte sig bedre med ni sygedage i gennemsnit per år. Det er især politifolk, gymnasielærere og ansatte i militæret, der trækker sygefraværet ned.

Men selv om sygefraværet generelt er faldet, så er forskellen mellem forskellige sektorer vokset. I Region Sjælland sygefraværet for de privatansatte og statsansatte i perioden faldet med over 10 procent, mens faldet for de ansatte i kommuner og region kun har været halvt så stort.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App