Færre skal vise straffeattest

Kalundborg Kommune må ikke længere automatisk indhente straffeattester på alle nye medarbejdere. Det betyder, at kommunen ikke kan bruge attesterne lige så meget i fremtiden, som den har gjort hidtil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunen er nemlig tvunget til at ændre praksis i forhold til straffeattester, fordi de hidtidige regler er i strid med persondatalovens paragraf fem. Det fastslår Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet. Det skriver Kalundborg Folkeblad.

I stedet bør offentlige myndigheder ved hver enkelt ansættelse vurdere, om det er relevant og nødvendigt at indhente en straffeattest.

De nye regler betyder ikke noget for brugen af børneattester, som blev indført i kampen mod pædofili. Kalundborg Kommune vil fortsat indhente oplysninger om alle ansatte, der skal arbejde med børn og unge under 15 år.

De ansatte og politikerne i Kalundborg Kommune skal senere finde ud af, hvordan de endelige regler på området skal være.


Nyhedsoverblik