Det vi har sammen

Færre penge til ældre

Stramninger i Vordingborg Kommunes budget for de ældre har nu fået Ældre Sagen til at sende et klagebrev.

Ældre Sagen beklager sig i bervet over, at organisationen er blevet frataget et tilskud på 350.000 kroner, som skulle være gået til sociale aktiviteter. Samtidig er maden til de ældre blevet dyrere, for de ældre selv. Det skriver Sjællandske.

- For at vi ikke skal straffes på næste års budget, er vi blevet nødt til at spare penge flere steder, fortæller borgmester Henrik Holmer (S) til Sjællandske.

Det rammer de ældre hårdt. De ældre der hver dag får bragt deres mad ud, får nu kun transporten betalt, maden betaler de selv.

Ældre Sagen er utilfreds
- Det går hårdt ud over ældre, når de skal betale 200 kroner ekstra per måned for deres mad. Især dem, der kun har folkepensionen og ældrechecken, kommer til at mangle penge, fortæller Ældre Sagens lokal formand, Niels Abildgaard, Stensved, der er ophavsmand til det åbne brev til borgmesteren.

Både Henrik Holmer og Niels Abildgaard mener, at regeringen godt kunne give lidt flere penge til kommunen, så de ældre kan få det bedre.

Tip os Har du et godt tip?