Det vi har sammen

Færre økologiske landbrug

Sjællandske landmænd omlægger i stor stil fra økologisk til konventionel drift.

Der bliver færre og færre økologiske landbrug på Sjælland. Det viser nyeste tal fra Plantedirektoratet.

Antallet af økologiske landbrug er faldet fra 776 landbrug i 2002 til 605 landbrug i 2006. Et voldsomt fald, som dog også skal ses i forhold til, at der bliver færre - men større - landbrug overalt i landet.

Dog viser tallene også, at arealet for den økologiske dyrkning er gået tilbage fra 2002 til idag. Arealet på Sjælland var i 2002 - da den var på sit højeste - på 22.985 ha, mens den i idag er på 19.798 ha.

- Det er rigtigt, at vi kan konstatere, at der i 2006 er sket et fald i antallet af økologer. Men jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, at der ikke er direkte proportionalitet mellem færre økologer og nedgangen i det økologiske areal. Ligeledes er antallet af økologiske husdyr stort set uændret', siger chefkonsulent Lotte Dige Toft fra Plantedirektoratet.

Tendensen ses over hele landet. Det samlede økologiske arel er på 144.303 ha.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App