Det vil snart tage længere tid at komme med færgerne til Agersø og Omø. Bestyrelsen for Færgeselskabet Vestsjælland har nemlig ifølge Sjællandske besluttet at færgerne skal sejle langsommere for at spare på brændstof.
Beregninger viser, at en forøgelse af sejltiden med fem minutter vil betyde en årlig besparelse på 500.000 kr. Besparelserne kommer efter at Slagelse kommune på et byrådsmøde i denne uge valgte at nedsætte kommunens underskudsgaranti til færgeselskabet fra 900.000 til 500.000 årligt.