Fængslet fire uger for drabsforsøg

En ca. 30-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg i Haslev lørdag morgen. Politiet efterlyser endnu en gerningsmand til overfaldet, hvor en jævnaldrende blev stukket med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ca. 30-årig mand er ved et grundlovsforhør søndag formiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for sigtet for drabsforsøg på en jævnaldrende mand i Haslev lørdag morgen.

Sammen med en eller flere andre gerningsmand sparkede han døren ind til en 33-årig mands lejlighed i Jernbanegade og stak ham flere gange med en kniv.

Politiet ved endnu ikke, hvor mange personer der stod bag overfaldet, men man leder efter endnu en person.

- Der er i hvert fald yderligere en mand, som vi gerne vil have fat i. Men vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om der har været flere gerningsmænd end de to, siger Ove Christoffersen.

Den forurettede er kommet slemt til skade ved knivstikkeriet, men hans tilstand er stabil, og han kunne selv udpege den ene gerningsmand, der altså nu er varetægtsfængslet.


Nyhedsoverblik