Fængslet efter narkofund

En 41-årig mand skal to år i fængsel efter at politiet i går fandt våben og narko i hans bolig i Fuglebjerg.

Allerede dagen efter, at politiet slog til mod en narkohandlers hjem, blev den 41-årige mand idømt en fængselsstraf på to år.

Det var efter et tip, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag aften ransagede mandens bopæl i Fuglebjerg.

Politiet fandt en 9mm pistol, en riffel, betydelige mængder ammunition, 585 gram amfetamin og 348 gram hash. Politiet fandt desuden 55.000 kroner og 140 euro i kontanter.

Manden blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han tilstod alt. Den 41-årige blev tilbudt at få sin sag afgjort med det samme, da politiet mente, at sagen som sådan var færdigefterforsket med de fundne genstande.

Det sagde den 41-årige ja til, og dommen blev afsagt på stedet, nemlig to års fængsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App