Fælles front mod indbrudstyve i Odsherred

Der bliver indledt en klapjagt på tyve, der bryder ind i sommerhuse. Nu skal også de ansatte i Odsherred Kommune og sommerhusbeboere nemlig hjælpe politiet stoppe et stigende antal indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af indbrud i Odsherred sommerhusområde er vokset markant. I 2010 fik 542 uventet besøg af indbrudstyve, men det er nu steget til 711 sidste år. Og statistikken stiger stødt i år med to indbrud om dagen.

Men nu skal der sættes en stopper for de mange indbrud. Midt- og Vestsjællands Politi har indledt en fælles front sammen med Odsherred Kommune.

Anders Hvass, fra Højby Lyng i Odsherreds sommerhusområde, har tre gange oplevet, at indbrudstyve har brudt ind i hans hjem.

- Det er altid ubehageligt - den ene gang havde de været inde i vores skur og tage alt værktøjet, fortæller han.

Borgmesteren i Odsherred, Thomas Adelskov (A), har i flere år været i dialog med politiet for at finde en løsning på de mange indbrud.

- Det er vigtigt, fordi vi skal have knækket kurven. Hvis vi skal have fat i nogle af dem, der begår indbrud, så er vi nødt til at hjælpes ad, siger Thomas Adelskov.

Det er en stod mundfuld for politiet at overskue Danmarks største sommerhusområde med omkring 26.000 sommerhuse. Derfor skal hjemmehjælpere, postbude, renovationsarbejdere og beboerne hjælpe til også.

- Det er særligt de fastboende, der skal hjælpe politiet med at identificere mistænkelige forhold og køretøjer, så vi kan bruge det i vores efterforskning, siger vicepolitiinspektør lokalpolitiet i Nykøbing Sjællands Politi.

Politiet er meget interesseret i at få tips om alle mulige forhold, som kan være mistænkelige. Der bliver også etableret en ny telefonlinje, hvor man kan ringe med anonyme tips.

Borgmesteren har høje forventninger til hele initiativet.

- Jeg håber, at vi får nedbragt antallet af sommerhusindbrud, og jeg håber, at vi får fat i nogle af dem, der går og brækker ind i husene, siger Thomas Adelskov (A).

Efter at have brugt en stor del af sit liv sit sommerhus kan Anders Hvass nemt få øje på mistænksomme personer.

- Nu står jeg jo og hugger brænde, og så kan jeg jo se, hvem der kører forbi. Og da jeg har været her i mange år, så ved jeg jo, hvem der bor her, og hvad de kører i, siger Anders Hvass.


Nyhedsoverblik