Det vi har sammen

Faderhuset har ikke topprioritet

Foto: TV ØST

Politiet har ikke tid, til at give sagen om overgreb på børn Faderhuset topprioritet. Sagen er for gammel, lyder det.

I mere end en måned, har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi haft nys om, at der blev begået overgreb på børn, under en ferielejr i 2005.

Efter sigende, skulle børn helt ned til 13-års alderen have været udsat for torturlignende tilstande på lejren, som fandt sted ved Sillestrup Strand. Men politiet har ikke tid, til at give sagen topprioritet. Det fortæller Vicekriminalkommisær Søren Ravn-Nielsen til Folketidende.

- Vi er nødt til at prioritere de opgaver, som vi har liggende, og det der her er foregået ligger fire år tilbage og er ikke en akut sag. Forstået sådan, at ingen er i umiddelbar fare eller beviser og spor kan slettes, siger han til avisen.

Han forsikrer dog om, at sagen ikke er gået i glemmebogen. Politiet ser med alvor på anmeldelsen, som kom fra Børns Vilkår.

- Men denne sag skal bygges op om vidneudsagn, og derfor er vi nødt til at prioritere de akutte opgaver, vi har, siger Søren Ravn-Nielsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App