Får skærpet straf for trafikdrab

Den unge bilist, der i 2005 kørte to personer ihjel i Odsherred fik torsdag hævet sin straf i Østre Landsret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Resultatet blev fængsel i et år og tre måneder til den 22-årige mand, der i 2005 kørte frontalt ind i en modkørende på Holbækvej nær Vig i Odsherred. Ved ulykken blev to mennesker dræbt.

Retten i Nykøbing Sjælland havde tidligere havde fastsat straffen til 10 måneder. Men den straf blev skærpet i Østre Landsret, hvor han også blev frakendt retten til at køre bil i fem år.

Ulykken skete en aften i august i 2005. Her overhalede den 22-årige overhalede syv biler, havde for høj fart og kørte over dobbelt optrukne linjer, inden han i en blød højrekurve ramlede frontalt ind i en modkørende varevogn. En mand og en kvinde mistede livet.

Godt en måned inden ulykken trådte en ny udgave af straffelovens paragraf om uagtsomt manddrab i kraft. Folketinget bestemte, at straffen skal være højere end normalt, hvis det er sket under særligt skærpende omstændigheder. Det kan enten være spritkørsel eller "særlig hensynsløs kørsel", og det sidste var tilfældet i sagen fra Odsherred, fastslog landsretten.

 


Nyhedsoverblik