Får pengegaver efter trick-tyveri

Foto: TV ØST

Efter at være blevet franarret penge af en tricktyv kommer gavmilde sjæle nu den 80-årige Ruth Frederiksen til hjælp.

80-årige Ruth Frederiksen fra Slagelse blev mandag udsat for en tricktyv. Det skrev avisen Sjællandske om, og den historie er gået lige i hjertet på læserne.

En række af hinanden uafhængige læsere ringede prompte og tilbød at hjælpe den ældre dame økonomisk.

- Jeg vil gerne give 1000 kroner, sagde den første.

Kort efter ringende en dame, som tilbød at donere samtlige 7.300 kroner, som den ældre dame mistede ved tyveriet.

Da hun fik at vide, at der allerede var 1000 kroner på vej, tilbød hun straks at betale det, der manglede. Også hun vil være anonym.

Der kom opkald så langt fra som i Præstø - og en læser i Holme-Olstrup tilbød yderligere 1000 kroner, selv om Ruth nu har fået alle de penge, hun mistede.

- Så kan den ældre dame jo købe sig lidt god rødvin, foreslog den gavmilde læser.

Da Sjællandske overbragte Ruth Frederiksen nyheden, blev hun bøde rørt og taknemmelig:

- Jeg troede ærlig talt ikke, at der fandtes den slags mennesker mere, sagde hun stille til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App