Det vi har sammen

For få vil være frivillige

Foto: TV ØST

Vi motionerer som aldrig før, men når det gælder om at arbejde frivilligt i idrætsforeningerne, er vi knapt så ivrige.

TV2 ØST har spurgt i idrætsforeningerne her i regionen, og svaret er nedslående. 70 procent svarer, at de mangler frivillige. 30 procent mangler fem personer eller flere. Det er en situation, de kender de alt til i Stenlille.

- Det er svært at få folk til at møde op og sige, at de gerne vil være med, siger Kate Nielsen, næstformand i Stenlille Idrætsforening.

Det er især gymnastikafdelingen, som mangler folk. Og det er specielt kandidater til bestyrelsesposter, der glimrer ved deres fravær.

- Vi har delt løbesedler ud, vi har holdt møder, og til vores gymnastikopvisning gik børnene på vores playhold rundt med bannere, hvor der stod, at det tager tyve minutter at gå i Fakta, men det tager kun fem minutter at være frivillig i vores forening, siger formand for gymnastikafdelingen, Janne Haagen.

- Vi har forsøgt alt. Vi har prøvet på den hårde måde, den bløde måde og den gode måde. Men det lykkes bare ikke, siger Kate Nielsen.

I en undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund blandt deres medlemmer siger 83 procent, at det er blevet sværere at finde ledere, mens 73 procent synes, at det er svært at finde instruktører. Se undersøgelsen her.

- Det nytter ikke noget, at vi har den grundholdning, at det skyldes, at de unge i dag er egoistiske og ikke gider sådan noget. Vi må se på, hvordan vi kan indrette foreningsarbejdet, så det tiltrækker de unge, siger kommunikationschef i DIF, Morten Mølholm.

I Stenlille kæmper de videre, for de vil ikke risikere, at gymnastikforeningen skal lukke.

- Jeg har tænkt på at give op, men når jeg så tænker på, at vi har 200 medlemmer, som synes, det er sjovt at gå til gymnastik, så kan jeg bare ikke, siger Janne Haagen.

Læs mere om Stenlille Idrætsforening her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App