For få timer til idræt i skolen

Foto: TV ØST

Det er reelt ikke muligt at gennemføre ugentlig idræt for skoleeleverne i første klasse med de timer, der er til rådighed.

Sådan lyder meldingen fra flere skoler i regionen. De må via krumspring og ændring af de vejledende retningslinjer kæmpe for at give børnene idræt blot én gang om ugen.

Ifølge vejledningen fra Ministeriet for Børn og Undervisning skal børnene blot have én times idræt om ugen. Men ifølge skolerne, skal der mindst bruges en dobbelt-time for at gennemføre undervisningen. Det skyldes, at rigtig meget tid går til omklædning og bad.

En af dem, der ikke kan få det til at hænge sammen, er Susåegnens Skole i Glumsø. Her er de  nødt til at ”låne” andre timer i skemaet for at gennemføre en ordentlig undervisning i idræt.

- Vi har så valgt at låne fra kristendomskundskab, for her mener ministeriet åbenbart, at det er nødvendigt med 90 minutter om ugen. Men vi mener fint, vi kan nå at lære eleverne det religion, de skal, selvom vi låner en time til idræt, fortæller Alexander Osmund, der er skoleinspektør på Susåegnens Skole.

Han kritiserer Børne- og Undervisningsministeriet for ikke at anbefale flere timer til idræt i første klasse.

Også andre skoler døjer med manglende timer. I lørdags fortalte vi her på TV2 Øst om Dagmarskolen i Ringsted, der har været nødt til at sløjfe undervisningen i idræt halvdelen af skoleåret i første klasse.

Forklaringen er  at børnene i første klasse kun har én lektion på 45 minutters om ugen. Men fratrækkes tiden til omklædning og bad er der stort sikkert ikke tid tilbage til sport. Derfor har skolen valgt at lave dobbelt-timer. Men da normeringen er den samme – så er der kun timer nok til et halvt års idræt. Resten af året er der nul sport.

Børne- og ungeordfører fra de Radikale Lotte Rod lover bedring i forbindelse med det folkeskoleforlig, regeringen netop nu forhandler. Her er det meningen, at der skal mere bevægelse ind alle fagene i de små klasser.

- jeg forstår stadig ikke, at man ikke bare kan tildele os de timer, det kræver at løse opgaverne, for det gør man ikke nu, siger Alexander Osmund fra Susåegnens Skole.

 

02:12 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App