Det vi har sammen

Få rabat på din ferieforsinkelse

Foto: TV ØST

Sådan skal du spille dine kort, hvis du misser flyet hjem fra sommerferien.

Flyet er fløjet, og du står tilbage i lufthavnen. Uden mulighed for at nå hjem til morgendagens arbejdsdag. Og det kan koste kassen at stramme ferietidsplanen for meget, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.
Kommer du for sent hjem fra rejsen til at møde rettidigt på jobbet, tæller taxametret fra første sekund.

Den dyre vej.

- Dansk lovgivning er indrettet således, at arbejdsgivere har ret til at trække ansatte i løn, hvis de ikke kan møde på arbejde, fordi de er strandet på en feriedestination, fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv, Anne Rugaard, til Newspaq.

Og her gælder ingen former for undskyldninger. Hverken islandsk askesky, generalstrejke i landet eller konkursramt flyselskab giver dig arbejdsfri. Men med lidt snilde og imødekommenhed, kan du slippe for løntræk.

- Ring med det samme til din chef og fortæl hvad der er sket. Læg alle kortene på bordet. Fortæl derefter hvor tidligt du overhovedet kan komme hjem, lyder rådet fra Jeannette Hahnemann, der juridisk konsulent i HK.

Den strategi får opbakning på den modsatte side af skrivebordet. Hos Dansk Erhverv.
¨
- Sørg for allerede inden du ringer at have noget godt at tilbyde din arbejdsgiver. Så vil langt de fleste som minimum gå med til at bruge af din afspadsering, din ferie eller feriefridage i stedet for at trække dig i løn, vurderer Anne Rugaard.

Der findes dog et endnu bedre resultat end at købe sig fra et løntab med feriedage.

- Tænk på, hvad du vil kunne lave for din arbejdsgiver, mens du er væk. Har du en computer med på ferien, kan du måske udføre nogle opgaver for firmaet, mens du venter på næste fly, foreslår Jeanette Hahnemann til Newspaq.

Begge kvinder er enige i, at en arbejdsgiver bliver begejstret ved en initiativrig og konstruktiv medarbejder og dermed også mere villig til at slække på reglerne.

- Lad for guds skyld være med at lyve eller bruge dårlige undskyldninger. Det er din skyld, du ikke har planlagt ferien med stor nok margin til at kunne håndtere forsinkelser, og de færreste arbejdsgiver gider høre på bortforklaringer. Find i stedet alle forskellige hjemtransportmuligheder med fly, lejet bil, tog, bus eller noget andet og præsenter dem for din arbejdsgiver, lyder rådet fra Jeanette Hahnemann.

Spil samtidig endnu et kort ud for at vise din tjenestevillighed: Tilbyd at arbejde en time ekstra om dagen i et stykke tid for at slippe for at kunne mærke det ekstra feriefravær på din løncheck. Men måske skal du endda ikke gå så langt.

- Hvis du viser vilje til at samarbejde og gør alt for at komme hjem og yde noget til gengæld, så vil mange arbejdsgivere måske endda helt se bort fra dit fravær," slutter Anne Rugaard til Newspaq.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App