Midt- og Vestsjællands Politi og nabo-kredsen på Sydsjælland og Lolland-Falster kommer henholdsvis ind på en anden- og tredje-sidsteplads, når det kommer til narko-dødsfald.
2008-tal fra Rigspolitiet viser, at to kvinder og otte mænd døde af narko i den kreds, som Midt- og Vestsjællands Politi dækker. I nabokredsen mod syd døde fire kvinder og 10 mænd i samme periode.
Til sammenligning døde 11 kvinder og 26 mænd af narko i hovedstadens politikreds.
- Det er vi da glade for, siger vicepoliti-inspektør Jens Møller Jensen til TV2 ØST og fortsætter:
- Det er jo en god nyhed både for narkomanerne og for vores folk.
Vicepolitiinspektøren har svært ved at forklare de lave tal. Han skønner, at antallet af narko-dødsfald er så lavt, fordi kredsen ikke har så mange storbyer som nogle af de andre kredse.