Evnesvages landsforening vender ryggen til Nordea

Foto: TV ØST

Landsforeningen Evnesvages Vel overvejer samarbejde med banken efter afsløring om udviklingshæmmede kunder.

Landsforeningen Evnesvages Vel (LEV) tager nu højst sandsynligt konsekvensen af sagen om Nordea i Nykøbing, der ikke længere ville betjene de tidskrævende udviklingshæmmede kunder ved skranken. Det skriver Folketidende.

Mandag aften vil LEVs ejendomskreds for kommunerne i det gamle Storstrøms Amt tage sagen op til deres generalforsamling. Dermed kan et mangeårigt samarbejde med Nordea nu være slut.

- Jeg har snakket med bestyrelsen om, at vi lægger op til at finde en anden samarbejdspartner. Vi har haft et udmærket samarbejde med Nordea de sidste 20 -25 år. men det menneskesyn, som er kommet til veje via sagen i Nordea i Nykøbing kan vi ikke acceptere i vores lokale LEV kreds, siger kasserer Hardy Høj til avisen.

Siden sagen kom frem i TV2 har Nordea fastholdt, at der var tale om en misforståelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App