EUX Business vandt innovationsprojekt

MIN HVERDAG: EUX Business på Holbæk Handelsskole vandt torsdag innovationsprojekt med Microsoft i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste uger har Holbæk Handelsskole og alle erhvervsuddannelserne på EUCNVS i Holbæk arbejdet med at lave apps til mobiltelefoner.

Innovationsprojektet kulminerede torsdag 10. december, hvor alle eleverne i grupper pitchede for en gruppe af dommere fra Holbæk Handelsskole, Young Enterprise og Microsoft Danmark.

Projektet blev vundet af fire piger fra 1h EUX Business: Sarah Hagedorn, Sarah Carlsen, Pernille Molin og Emilie Ravn.

Præmien var 2.000 kr fra Microsoft og en Bluetooth højttaler til hver af deltagerne i vindergruppen.

I videoen herover ses de fire piger blive kaldt op til komiteen til fortjent hyldest. Videoen er indsendt af David Lundgreen fra Holbæk.

Gruppens beskrivelse af appen:

Det er en Mobil app, som man kan bruge til at åbne døren i sin klasse, så behøver man ikke hente sin lærer hver morgen, når man skal ind i klassen.

Appen kan også bruges til at tælle fravær, så man sparer lærerne tid i timerne. Det bliver meget nemmere, men det skal også være sådan, at man skal være på skolens netværk, fordi ellers så vil man bare kunne sidde der hjemme og så sige man er i skole, så man ikke får fravær.  Man skal være 5 meter fra døren, før man kan åbne den. Når det er man registrer fravær, så er det man skal tjekke ind når timen starter, men man skal også gøre det når timen slutter, hvis det er du forlader skolen i mere end i 15 minutter i timerne, så vil du få fravær. Læreren vil altid kunne gå ind og tjekke og ændre i ens fravær. Fraværet vil stadig være registreret på Lectio.  Man kan se hvem der er, der åbner og lukker døren.


Nyhedsoverblik