EU vil overtage grænsekontrol

For at undgå den omstridte danske grænsekontrol vil EU-Kommissionen i denne måned fremlægge lovforslag, der fratager landene suverænitet over grænsekontrollen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som en direkte reaktion på den omstridte danske grænsekontrol vil EU-Kommissionen i denne måned fremlægge et lovforslag, der vil fratage regeringerne den suveræne magt over grænsekontrollen, skriver Jyllands-Posten.

Til gengæld bliver EU-Kommissionen udstyret med en ny vetoret på området.

- Målet med lovforslaget er at genskabe tilliden til Schengen-samarbejdet og forhindre, at lande som Danmark, Italien, Frankrig eller andre misbruger reglerne og genindfører grænsekontrollen udelukkende af nationale hensyn, siger en højtplaceret EU-kilde til Jyllands-Posten.

Med forslaget agter EU-kommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström, at fjerne medlemslandenes nuværende mulighed for alene at træffe afgørelser om deres grænser. Fremover skal EU-Kommissionen inddrages i processen.

- Med de nye regler ville kommissionen have kunnet standse Danmark, da toldkontrollen blev besluttet. Ifølge de nye regler skulle den danske regering have informeret EU-Kommissionen om den danske told- og grænsekontrol, hvorefter et flertal af lande skulle sige ja, siger en central kilde.


Nyhedsoverblik