EU-tilskud skal sikre Naturparken Åmosen

Foto: TV ØST

Nu bliver Naturpark Åmosen til virkelighed. Det sikrer et tilskud fra EU til udvikling af landdistrikter.

En stor naturpark bliver nu en realitet. Det sikrer et tilskud på 2,4 millioner fra EU's program til udvikling af landdistrikterne.

Tilskuddet blev bevilget i tirsdags af bestyrelsen for Udvikling Nordvestsjælland, der administrerer EU's landdistrikt program. Naturparken strækker sig gennem Kalundborg, Holbæk og Sorø. For to måneder siden fik naturparken også 6 millioner fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

- Nu har vi et økonomisk grundlag, så vi kan gå i gang med de mange planer, vi har for at formidle naturen og kulturhistorien i Naturpark Åmosen, siger formanden for naturparkens bestyrelse, Henning Fougt.

Nogle af pengene fra EU vil blandt andet blive brugt til at markere vikingetidens stormandsgård ved Tissø og til at etablere en observationsplatform med bro ud i Tissø.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App