Et år til den store digitalisering

Om et år stopper det analoge tv-signal, og fra det øjeblik skal danskere, der ser tv via antenne, have en digital modtagerboks, hvis de vil fortsætte med det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag begynder nedtællingen for alvor til næste års tv-digitalisering. Om præcist et år stopper det såkaldt analoge tv-signal, og fra da vil tv-signalerne være digitale.

2,1 millioner fjernsyn kan gå i sort
Til den tid skal de cirka 630.000 husstande, der ser tv via en almindelig antenne på enten taget, loftet eller fjernsynet, have anskaffet sig en digital modtagerboks, hvis de fortsat vil kunne se tv. Det kræver således en digital modtagerboks, hvis man skal omdanne digitale signaler, så de også kan modtages af gammeldags antenner. Og da det vel at mærke kræver en digital modtagerboks for alle hustandens tv-apparater samt dvd- og videooptagere, viser en opgørelse fra DR, at det i alt er 2,1 millioner fjernsyn, der i dag er i fare for at gå i sort, fordi de modtager signaler via antenne. Undtaget er dog de fjernsyn af nyere dato, der har indbygget tv-tuner.

Plads til flere kanaler
Fidusen med digitaliseringsbølgen, der i disse år ruller hen over hele EU, er kort fortalt, at der med et digitalt sendenet bliver plads til flere kanaler i æteren, end der er med de analoge signaler. Og det bliver der brug for. Samtidig med digitaliseringen lancerer DR således en række nye nichekanaler om eksempelvis historie, og Folketinget får også egen kanal.

Samtidig arbejder det svenske firma Boxer med at skrue programpakker sammen, som "antennedanskere" mod betaling skal kunne vælge imellem. På den måde bliver det muligt at tage i omegnen af 30 danske og udenlandske kanaler - ud over de danske public servicekanaler - med en almindelig stueantenne.

MPEG-hvaffornoget?
Helt enkelt er det dog ikke at gøre sig digitaliseringsklar. Der findes således to forskellige digitale modtagerbokse. En såkaldt MPEG2-boks, der koster et par hundrede kroner, og en noget dyrere MPEG4-boks til omkring 1500 kroner. Allerede i dag kan man ved hjælp af MPEG2 modtage DR1, DR2 og TV2 i digital format og dermed et skarpere billede. Men vil man også kunne tage de nye DR-kanaler og Folketingets tv fra næste år, kræver det en MPEG4-boks.

Helt nødvendigt bliver det med en MPEG4 fra 2012. Da ophører MPEG2-signalet ganske enkelt, og dermed kræver det en MPEG4 for overhovedet at se tv via en antenne. Det skal man også være opmærksom på, hvis man køber et tv med indbygget digital tuner.

Dyreste informationskampagne nogensinde
For at forhindre, at danske tv-skærme i hobetal går i sort om et år, vil danskerne frem til da blive udsat for danmarkshistoriens største informationskampagne målt i kroner. 43,5 millioner kroner er sat af til kommunikationsvirksomhederne Advice A/S og Metaphor, der skal få klædt de 630.000 danske husstande på til at kunne blive ved med at se tv.

Første led i kampagnen kommer senere i november i form af avisannoncer, siden følger tv-spots og  husstandsomdelte pjecer.

Ingen grund til panik
Ifølge chef for sekretariatet Det Nye TV-signal Torben Dan Pedersen bliver den første udfordring af få fortalt danskerne, hvem det reelt er, der behøver at gøre noget for også om et år at kunne se tv.

- Det handler om ikke at skabe en unødig landsdækkende panikstemning. Det er kun dem, der ser tv via en stueantenne eller en antenne på taget eller loftet, der skal gøre noget, siger han og understreger, at alene den del af opgaven kan blive vanskelig:

- Undersøgelser har vist, at cirka hver tiende dansker ikke aner, hvor de får deres tv-signal fra, bortset fra at det kommer gennem en ledning ovre fra væggen.

En stor udfordring at få de sidste med
Den helt store knast kommer dog med de - ifølge Torben Dan Pedersens vurdering - cirka 100.000 "antennedanskere", der i forvejen "har problemer med at være en aktiv social del af samfundet".

- De kan være syge eller socialt ensomme, og dem kan det blive rigtig svært at nå med kampagnen og få forklaret, hvad de skal gøre. Den helt store udfordring bliver at få de sidste med, vurderer Torben Dan Pedersen.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik