Erstatning til Karen Marie Spliid

I dybeste hemmelighed besluttede Region Sjælland på et lukket møde i aftes at bøje nakken og betale erstatning til den fyrede kulturdirektør i Vestsjællands amt, Karen Marie Spliid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil for ganske nylig har Regionsrådet ellers slået syv kors for sig og sagt, at den ulovlige fy-ring af Karen Marie Spliid for mere end tre år siden slet ikke var regionens bord. Det måtte være staten, der skulle betale en eventuel erstatning til den fyrede direktør, oplyser P4 Sjælland.

 

Men da det lukkede møde var slut, erkendte en meget fåmælt formand Kr. Ebbensgaard, at det er ham der må til lommerne:

- Velfærdsministeriet har afvist sagen og sendt den tilbage til Regionen, så nu har vi bemyndiget embedsmændene til at optage forhandlinger med Karen Marie Spliids ad-vokat for at få afsluttet sagen.

Regionsformanden vil ikke oplyse hvor store beløb embedsmændene må tilbyde i erstatning til den fyrede kulturdirektør, der fik tre måneders løn da hun blev sendt hjem i sommeren 2005. Men efter hvad DR Sjælland erfarer, så har embedsmændene fået en velspækket teg-nebog med flere hundrede tusind med til forhandlingerne.

Flere medlemmer af det daværende Vestsjællands amtsråd sidder også i Region Sjælland i dag. De er bitre over, at det var dyrt betalte konsulenter fra Kommunernes Landsforening, der lavede rapporten, der direkte lagde op til fyringen af Spliid. Den viste sig altså at være helt uholdbar og de råd politikere fik de var direkte forkerte. Bl.a. undlod de at høre Karen Marie Spliid inden hun blev fyret - og det var ulovligt, har Statsforvaltningen fastslået.

Med til beslutningen om at Regionen nu får i forhandlinger med Karen Marie Spliids advokat var osse Vestsjællands daværende amtsborgmester Hans Jørgen Holm. Men han vil ikke udtale sig om den ulovlige fyring, som han stod i spidsen for - men som skatteyderne nu betaler regningen for, Sagens hovedperson - Karen Marie Spliid har ikke ønsket at udtale sig før forhandlingerne med Region Sjælland er sluttet.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik