Entydig satsning på Trekroner-sygehus

Kommunerne bliver ved med at kæmpe om Region Sjællands kommende supersygehus. Nu melder Roskilde sig også på banen med en plan for et kommende sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjællands kommende supersygehus bør placeres i Trekroner ved Roskilde - lige op til Holbækmotorvejen og jernbanen.

Så klar er meldingen fra Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen, (S), skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Kommune satser nu entydigt på en Trekroner-løsning. Han tror ikke længere på, at det nuværende sygehus har en chance for at blive udpeget til hovedsygehus.

Dermed kommer det nuværende sygehus kun i spil, hvis arbejdet for at få placeret et supersygehus i Trekroner mislykkes.

- Vi kan se, hvilken vej vinden blæser. Så nu satser vi entydigt på Trekroner. En placering tæt på regionens eneste
universitet kan skabe et universitetssygehus med forskning. Det vil både gavne sygehusets status og RUC på længere sigt, siger Poul Lindor Nielsen.

Går Roskilde glip af supersygehuset, vil Poul Lindor Nielsen dog ikke afvise, at det nuværende sygehus kan komme til at spille en rolle.

Ifølge borgmesteren rummer en placering i Trekroner mange fordele. Blandt andet gode muligheder for at skaffe personale og sikring mod at Roskildeborgerne drager til København for at blive behandlet.

 


Nyhedsoverblik