Det vi har sammen

Entreprenør forfulgt af fugtskader

Foto: TV ØST

Byggesjusk har ført til vækst af skimmelsvampe i helt nyopførte ældreboliger i Haslev, siger avis.

Byggeskusk bag fugtskader

Storentreprenøren G.V.L. Entreprise er i øjeblikket forfulgt at byggesager, der ender med fugtskader og skimmelsvamp.

Først kom sagen om skimmelsvamp i handicapboliger i Græsted, dernæst blev der fundet skimmelsvamp i 61 nyopførte ældre- og handicapboliger i Haslev, og nu bliver byggeselskabet kritiseret for byggesjusk på byggepladsen ved den nye skole i Fredensborg.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Medarbejdere sladrer

Tre håndværkere stod i går frem med en kritik af totalentreprenøren G.V.L. og anklagede firmaet for byggesjusk, fordi der i løbet af den forgangne vinter har været fugtskader på skolebyggeriet i Fredensborg. Nu frygter håndværkerne, at der vil komme skimmelsvamp.

Projektleder ved G.V.L, Henrik Collin, der er ansvarlig for byggeriet i Fredensborg, er dog sikker på, at det ikke sker.

- I Græsted var der en lang række specielle forhold, blandt andet var jordforholdene meget specielle, og byggeriet blev opført for enden af en bakke. Desuden blev det i bygget et sted, hvor det senere viste sig, at der tidligere havde været et sumpområde, siger Henrik Collin, som også var projektleder i Græsted.

Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S) vil nu gå en tur på byggepladsen med kommunens byggerådgivere.

- Det er kommunens største byggeri, vi taler om, og det er derfor klart, at vi skal agere på det her, siger Thomas Lykke Pedersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App