Det vi har sammen

Enstemmigt valg af formand for regionsråd

Foto: TV ØST

Steen Bach Nielsen (SocDem) satte sig tirsdag 1. december for første gang i formandsstolen i Regionshusets rådssal i Sorø.

Det skete på et konstituerende møde tirsdag, hvor der udover formand desuden blev valgt to næstformænd – alle i enstemmighed.

Michael Rex (DF) bliver 1. næstformand i de kommende fire års regionsråd og til 2. næstformand blev valgt Jens Stenbæk (V).

Det nye regionsråd mødes igen den torsdag 7. januar for at vælge medlemmer af Forretningsudvalg  og fora. På dette møde fastlægges også regionsrådets mødeplan 2010.

Seks partier er repræsenteret i Regionsrådet 2010-2013. De to største partier er Socialdemokraterne og Venstre, der hver har 12 af de i alt 41 pladser. SF har 8, Dansk Folkeparti 5, Det konservative Folkeparti 3 og Det radikale Venstre 1 plads i det kommende regionsråd i Region Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App