Enlige mødre har rekord i sager om socialt bedrageri

Foto: TV ØST

En stribe kommuner ansætter nu tidligere politibetjente til at efterforske socialt bedrageri. Og efterforskerne har særligt enlige mødre i kikkerten. Den uofficielle sorte bog fra kommunerne viser nemlig, at de fleste anmeldelser om socialt bedrageri handler om enlige mødre:

 

Flere kommuner fortæller, at langt de fleste anonyme anmeldelser om socialt bedrageri handler om enlige mødre, som snyder det offentlige.

Nu ansætter kommuner tidligere politifolk, der skal gå på jagt efter de sociale bedragere:

02:45 Luk video

Guldborgsund Kommune har de sidste fem måneder modtaget 55 anonyme henvendelser om socialt bedrageri. Mere end halvdelen af anmeldelserne peger på enlige forældre.

- Som jeg ser det, så er det enten fordi, at det er den gruppe i samfundet der snyder mest. Eller også er det fordi, at folk har nemmere ved at finde ud af, at der er blevet snydt og derved gå hen og anmelde det, siger Randi Pedersen, helhedskoordinator i Guldborgsund Kommune.

Foreningen www.enlig-mor.dk afviser, at enlige mødre i højere grad end andre er sociale bedragere.

- Det er moderne heksejagt på enlige mødre. Vi er måske lidt for anderledes, lidt for fri, lidt for lækre - og er vi nemme at få ned med nakken, hvis naboen får ondt i røven, lyder det fra Nina Siirid Dokkedal, der er idekvinden bag www.enlig-mor.dk.

Hvad mener du? Er enlige mødre svindlere og bedragere? Eller er det en heksejagt der har ramt eneforsørgerne? Skriv din mening nedenfor.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App