Enighed om at undersøge vagtlægeordningen

Danske Regioner og sundhedsministeren er enige om at undersøge den omblæste vagtlægeordning. Skoleret er afløst af enighed, siger ministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske Regioner skulle mandag morgen stå skoleret hossundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) efter kritik i medierne af den omdiskuterede vagtlægeordning. Efter mødet dæmpede ministeren dog den skarpe retorik og gjorde klart, at han og regionerne nu vil foretage en undersøgelse.

- Vi er enige om at se fremad for ordningen, at tilliden til ordningen skal genskabes, og at kvaliteten skal undersøges. Vi har et fælles udgangspunkt om, at vi mener, at ordningen fungerer. Men det skal kunne dokumenteres og monitoreres løbende, så vi kan se på, hvad der er godt og dårligt, og hvad der kan gøres bedre, siger han til Ritzau.

Hvad rapporten nærmere skal indeholde, vil ministeren ikke komme ind på.

- Det er for tidligt at låse sig fast på undersøgelsen. Jeg skal have nogle faglige inputs fra Sundhedsstyrelsen, og så har regionerne nogle forslag, som de sender ind til os. Men jeg kan ikke sige, hvad de går ud på, siger han.

Ministeren kan heller ikke sætte en dato på, hvornår rapporten ligger færdig. Håbet er en hurtig undersøgelse, men sommerferien udskyder den, forklarer han.

/ritzau/


Nyhedsoverblik