Eneboer død i hule i skov

En midaldrende mand er fundet død i hule i een af Bregentveds skove. Manden har formentlig levet i skoven i tre år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser vidner, som kan fortælle mere om en midaldrende mand, der onsdag blev fundet død i  Nordskoven mellem Haslev og Terslev. Det skriver Sjællandske.

Manden, der havde indrettet sig i en hule af avispapir og plasticpresenninger, har ifølge politiets foreløbige undersøgelser levet i flere år i skoven, men han efterlod sig ingen papirer, som viser hans identitet.

Politiet regner ikke med at manden har været offer for en forbrydelse. Liget blev fundet onsdag eftermiddag af en mand, der gik tur med sin hund. Eneboeren lå  fredeligt på ryggen.

Nu håber  politiet, at folk, der har stødt på manden gennem årene, vil ringe og fortælle, hvad de ved.

 


Nyhedsoverblik