Det vi har sammen

Endnu en optiker ribbet for solbriller

Foto: TV ØST

For fjerde gang på en måned blev en optiker ribbet for solbriller, da det natten til torsdag gik ud over en forretning i Nakskov.

Det var fjerde gang på en måned, at en optiker blev udsat for tyveri af solbriller, da tyve natten til torsdag begik indbrud i Stegmann optik i Nakskov.

Her blev der stjålet 40-50 par solbriller og nogle almindelige brillestel, og den seneste måned er også 3 andre optikerforretninger blevet ramt.

5. juni fik Thiele i Ahlgade i Holbæk stjålet mærkesolbriller for 135.000 kroner, og 18. juni gik det ud over Synoptik i Maribo, hvor det også var solbriller, der var udbyttet, og onsdag i denne uge kunne TV2 ØST fortælle om et solbrillekup i Thiele i Nykøbing Falster.

- Jeg så det godt i tv i går og tænkte 'bare de nu ikke kommer ned til mig', men de gjorde så, fortæller Knud Erik Stegmann, der er indehaver af forretningen i Nakskov.

Stjålet for 50.000-70.000 kroner

Han blev vækket ved 2-tiden natten til torsdag og fik at vide, at der havde været indbrud i forretningen. Gerningsmændene har smadret ruderne i begge udstillingsvinduer, men har ikke været inde i butikken.

- De har bare lige støvsuget udstillingsvinduet for det, de nu kunne få fat på. Jeg vil gætte på, at de har fået solbriller med for 50.000-70.000 kroner, og så kommer de almindelige brillestel oveni, siger Knud Erik Stegmann.

Har prøvet det før

Det var solbriller af mørket RayBan og Maui Jim, som tyvene fik med sig efter kuppet, men selv om det har kostet Stegmann adskillige oprydningstimer fra i nat og frem til klokken 7 i morges, så er en garvet optiker ikke sådan at ryste.

- Så længe det ikke er i privaten, det sker, så er jeg ikke så bange. Jeg har jo prøvet det nogle gange før, dengang jeg havde guldsmedforretning. Da oplevede jeg, at nogen kørte en rendegraver ind i butikken. Der er altid en risiko for tyverier, når man har butik, og nu er det så solbriller, der er blevet populære at stjæle, siger Knud Erik Stegmann.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App