Endnu en håndgranat fundet

Ammunitionsryddere fandt torsdag en håndgranat i Præstø. Nu er der fundet tre granater i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en håndgranat blev torsdag fundet i det sivområde, hvor to drenge tirsdag fandt to farlige håndgranater.
 
Torsdag gik ammunitionsryddere i gang med at finkæmme området for flere granater. Få minutter senere var der gevinst. Denne gang var granaten dog uden tænding og split.

Granaten bliver sendt til tekniske undersøgelse for DNA-spor og fingeraftryk.

Ammunitionsrydderne afsluttede søgningen klokken 12. Fredag bliver det dykkernes tur. De skal finkæmme hele å-løbet.

Politiet ved lige nu ikke hvor granaterne stammer fra - der er heller ingen teori om, hvordan de er havnet i sivområdet i Præstø.


Nyhedsoverblik