Endelig status: 157 fik indbrud i julen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Antallet af indbrud steg en smule i julen. Værst var det i den nordlige del af regionen.

Det er ikke sjovt at komme hjem med bilen fuld af gaver – men til et hus, der er ribbet for værdier af indbrudstyve.

Det blev dog den kedelige juleoverraskelse til 157 husejere i regionen, der blev udsat for indbrud i juledagene.

Det oplyser Rigspolitiet, der har samlet tallene for hele landet i perioden mellem 20. og 26. december.

I vores region fordeler indbruddene sig mellem 99 i Midt- og Vestsjællands politikreds og 58 indbrud i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Dermed er Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds en af de politikredse i Danmark, hvor der var færrest indbrud. Færrest var der på Bornholm, hvorfra der slet ikke er meldt om juleindbrud. Flest var der i Nordsjællands politikreds.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App