Endelig identifikation af Veronica Maggios lydmand

Det er nu endeligt slået fast, at det den døde mand på Vestmotorvejen er den svenske popsangerinde Veronica Maggios lydmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er den 58-årige svenske Tom Hofwander, der natten til mandag omkom på Vestmotorvejen. Han er omkring middag i dag endeligt identificeret af sin familie.

Tom Hofwander var lydmand for Veronica Maggio, der spillede afslutningskoncert på Skanderborg Festival, og var røget ud af turnebussen, mens resten af crewet i bussen inklusive Veronica Maggio sov.

Tragisk uheld
- Meget tyder på, at der har været tale om et tragisk uheld, hvor den 58-årige ved en fejl er kommet til at åbne bussens bagdør og er faldet ud på motorvejen ved Bjæverskov, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Svensk politi har afhørt alle i bussen på turen fra Skanderborg til Stockholm. Ingen i bussen har opdaget, at den 58-årige manglede. Bussens chauffør har i forbindelse med afhøringen oplyst, at han omkring Køge opdagede, at bussens bagdør stod åben. Der lagde han ikke mærke til, at Tom Hafwander manglede.

Bagdør kunne åbnes
Undersøgelserne har vist, at bussens bagdør kan åbnes via en kontakt i bunden af bussen tæt ved døren uden, at bussens chauffør får en besked om det.

- Ved en obduktion mandag blev det konstateret, at den afdøde ved fald havde fået brud på kraniet med efterfølgende blødning i hjernen. Dødsårsagen blev oplyst som kvælning forårsaget af nedsivet blod, skriver Midt- og Vestsjællands Politi videre i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik