En weekend med forårstemperaturer venter

Næsten forårsagtig. Weekendens vejr byder på temperaturer over 10 grader, en del sol - men regnen kommer til at tage over søndag.

Der er næsten forårsstemning udenfor. Weekenden begynder med fantastiske 13 grader og sol fredag - og det lune vejr fortsætter de kommende dage med temperaturer omkring de 10 grader.

Det siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Michael Skelbæk.

- Weekenden starter ekstremt flot med masser af solskin. I eftermiddag kommer der dog en front ind med regn, som rammer hele landet, siger han.

Vinden har lagt sig - men ved kysterne vil der fortsat blæse en hård vind.

I løbet af natten til lørdag driver regnen over, og dagen lægger ud med tørvejr og sol mange steder.

- Der vil trække skyer ind i løbet af lørdagen - men regnen kommer først i løbet af natten, siger vagtchefen.

Søndag bliver ikke særlig spændende med regn og gråt vejr.  Vejret vil stadig være mildt, og temperaturerne vil ligge på 9-11 grader.

Det regnfulde og skyede vejr fortsætter mandag, hvor temperaturen falder til mellem seks og ni grader.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App