Det vi har sammen

En uges fest i Vordingborg

Foto: TV ØST

Mandag blev Vordingborg Festuge skudt i gang, og i 6 dage bliver byen indhyllet i god musik, fest og farver.

En uge med fest blev mandag skudt i gang i Vordingborg. Borgmester Henrik Holmer (S) åbnede festlighederne med en tale på Stentorvet klokken 12, og mandag aften sørgede Mads Langer efterfulgt af Lars Lilholt for starte den musikalske del i gang med maner.

Festugens midtpunkt er som altid Slotstorvet ved Gåsetårnet. Rundt om i byen er der hele ugen forskellige arrangementer, som lægger op til aftenens koncerter på Slotstorvet.

Gratis entre

Der er gratis entre til festugen, og arrangørerne skriver i en pressemeddelelse, at underholdningen er valgt, så den dækker så bredt som muligt og rammer smagen hos Familien Danmark. Mere end 100.000 besøgende forventes at gæste Vordingborg i disse dage.

Her kan du se, hvad festugen har på programmet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App