Det vi har sammen

En stemme i Provisen

Foto: TV ØST

Gitte Korsgaard startede i maj bloggen: En stemme i provinsen. Her blogger hun om livet i provinsen og hvilke fordomme, hun bliver mødt med.

Der er kommet en tydelig stemme i provinsen, og den hedder Gitte Korsgaard. Siden maj har hun nemlig blogget om livet i provinsen og de fordomme, hun bliver mødt med. Og stemmen har fanget manges opmærksomhed. Siden hun startede har næsten 54.000 læsere fulgt med i Gittes provinsliv.

- Det er jeg enormt glad for – det må jeg ærligt erkende. Og som jeg også har skrevet på Facebook, så har det betydet rigtig meget for mig, at folk har taget så godt i mod, siger Gitte Korsgaard, der er blogger.

Og der er en god grund til, at hun begyndte at skrive om provinslivet.

- Danmark er sådan et lille land, og jeg synes, det er vigtigt, at det er hele Danmark, der er repræsenteret, forklarer hun.

Bloggen handler om erfaringer og oplevelser fra Gittes eget liv, men den handler også om de tanker og fordomme, folk fra provinsen bliver mødt med. Og selvom hun bor i Kalundborg, kan den læses af alle.

- Det er ikke Kalundborg, den handler om. Den handler om provinsen og det handler om storbyen. Det handler om nogle af de modsætninger, der er mellem provinsen og storbyen, og at der er nogle ting, der er mere ens, end man tror, siger hun.

Fra storby til provins

Gitte Korsgaard har nemlig selv taget springet fra København til Kalundborg, og den gang blev hun mødt med mange fordomme.

- Kalundborg hvor? Det var der ikke bare en, der sagde det, men det var der mange der sagde.

Og derfor har hun skrevet indlægget: Kalundborg hvor? Et indlæg læserne har taget godt i mod, da det er noget mange kan nikke genkendende til, forklarer Gitte Korsgaard.

Hun flyttede til Kalundborg, fordi hun ikke ville have, at datteren skulle voksne op i storbyen.

- Det er ikke fordi, jeg er pro provins eller pro storby eller anti noget. Jeg synes bare, der er nogle emner, der er vigtige at tage op.

Hvis du gerne vil læse om de emner, Gitte tager op på sin blog, kan du klikke på linket her: En stemme i provinsen.

02:41 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App