En sidste fakkel for skolerne

Bekymrede forældre og børn demonstrerede ved middagstid lørdag på Axeltorv i Næstved. De kæmpede en sidste gang med fakler for at få politikerne til at stoppe skolelukningerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nej tak til skolelukninger i Næstved Kommune. Bekymrede forældre og børn demonstrerede ved middagstid lørdag på Axeltorv i Næstved. Demonstrationen var et sidste forsøg på at påvirke politikernes beslutning. Over 100 forældre og børn dukkede op for at vise deres modstand.

Mandag skal politikerne stemme om skoleplanen. Men forældrene har mistet tilliden til deres politikere.

- Jeg har mistet tilliden til dem. Den er helt væk. Det er direkte udemokratisk, at man har ført en stor del af befolkningen i kommunen bag lyset, siger Jens Peter Mikkelsen fra Næstved.

Det er ikke kun forældre og børn, som demonstrerer. Socialdemokraten Lene Koustrup Madsen fra Næstved Byråd overvejer, om hun skal melde sig ud af socialdemokraterne i Næstved og blive løsgænger i Byrådet. Det skyldes ene og alene skolelukningerne, som hun er meget imod. Blandt andet har hun kaldt skoleplanen for noget makværk.

Hun frygter, at hendes partifæller vil lægge hende på is, fordi hun vil bryde partidisciplinen og stemme imod skoleplanen på manden.

- Jeg går jo og tumler med, om jeg kan forblive socialdemokrat med de værdier, jeg har. Det her giver børnene en meget længere  skolevej, hvor de skal langt omkring. Enten med bil eller bus. Det, synes jeg, ikke er rimeligt overfor små børn, siger hun.


Nyhedsoverblik