Det vi har sammen

Bilist beskyldte hustru for dødsulykke

Politiet undersøger stadig, hvem der var skyld i en alvorlig ulykke ved Vordingborg mandag aften.

Politiet løslader tirsdag morgen en mand sigtet for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke, som mandag eftermiddag kostede en ældre mand livet på landevejen mellem Næstved og Vordingborg.

Ulykken skete nær Remkolde. To biler stødte frontalt sammen, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke klarlagt. Den dræbte er en mand på 71 år. Politiet anholdt den modkørende mand på 55 år og sigtede ham
for uagtsomt manddrab. Manden har ikke et kørekort. Det mistede han for 20 år siden.

Efter ulykken forsøgte han at sige sig fri for ansvaret med en forklaring om, at det var konen, der havde kørt bilen, oplyser P4 Sjælland.

Men kvinden var derhjemme og blev noget paf over at høre påstanden om, at hun skulle have været indblandet i en ulykke. Mandag aften gik den 55-årige så til bekendelse og indrømmede, at det var ham, der havde kørt bilen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App