Flot weekend-vejr

Vejrudsigten tyder på smatfri Roskildefestival. Fuld sol og sommertemperaturer i hele regionen

Der findes sikkert Roskilde Festivalgæster, der drages af mudder. Men i år kommer de sandsynligvis til at kigge forgæves mod himlen, hvis de længes efter regn. Og det samme gør resten af Sjælland.

Ifølge vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Tine Zeuthen bliver det "en meget flot weekend".

Fredag får vi meget sol, ikke meget vind og højst bliver der tale om små lokale regnbyer. De gode takter fortsætter lørdag, hvor temperaturerne  lige som fredag vil ligge på mellem 25 og 28 grader.

Størst sandsynlighed for regn kommer der natten til søndag, hvor skyerne vil brede sig ind over regionen fra sydvest. I løbet af søndagen skulle det dog klare op igen med høje temperaturer.

Men fra mandag går vi lavere temperaturer i møde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App