Det vi har sammen

En mand er dømt for sexmisbrug af egen datter

Foto: TV ØST

Ved retten i Næstved blev en 53-årig mand fredag idømt 3 års fængsel for misbrug af mandens egen datter.

En 53-årig mand fra Næstved blev fredag ved retten i Næstved idømt tre års fængsel for omfattende seksuelt misbrug af mandens egen datter.

Det skriver Sjællandske.

Misbruget er sket over en periode på fire år, fra pigen var 13, til hun blev 17 år. Forurettede er i dag 24 år.

Det var en enig domsmandsret, som idømte manden straffen, som også omfatter en torterstatning på 100.000 kroner til datteren.

Ikke under 50 samlejer

Sjællandske skriver, at manden blev dømt for at have haft »ikke under 50 samlejer med datteren«. Den dømte ankede skyldsspørgsmålet til landsretten. Han kræver frifindelse.

Det kom frem i retten, at manden allerede i 2008 blev meldt til politiet af et andet familiemedlem. Dengang ønskede mandens datter imidlertid ikke at anmelde sin far.

I retten vidnede datteren, en ekshustru, datterens morbror og hendes bror.

Den dømte har på intet tidspunkt under sagens efterforskning været varetægtsfængslet. Det blev han imidlertid efter domsafsigelsen, hvor to betjente kom ind i retten og hentede ham. Det blev besluttet, at manden skal forblive fængslet indtil endelig dom.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App