En køreprøve man husker

En køreskoleelev slap ikke videre heldigt fra sin køreprøve. I stedet for et funklende nyt kørekort endte eleven med en fartbøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når en trafikant bliver "blitzet" i en af politiets automatiske trafikkontroller, så sendes der efterfølgende et brev til ejeren af bilen, med anmodning om oplysninger om, hvem der var fører af bilen på det "uheldige" tidspunkt. I følge færdselsloven, har en ejer af et køretøj pligt til at give disse oplysninger til politiet.

Ofte bliver politiets  ATK-afdeling præsenteret for fantasifulde forklaringer og undskyldninger, men her følger en af de mere specielle:

Politiet havde udsendt et brev til ejeren af en bil, der var registreret for at have kørt for stærkt med anmodning om oplysninger, og disse dukkede nogle dage efter.

Ejeren af bilen kunne oplyse, at han driver en køreskole i Køge-området, og at bilen på det aktuelle tidspunkt var ført af en elev, der var til køreprøve.

Kørelæreren havde sendt en følgeskrivelse (skrevet af den førerprøvesagkyndige) med brevet, hvoraf det fremgik, at eleven havde kørt for stærkt og havde lavet yderligere en fejl under køreprøven hvilket naturligvis medførte, at eleven dumpede.

Eleven vil modtage en bøde på 500 kr. for at have kørt for stærkt, men vil dog ikke få en bøde for at have kørt uden at have erhvervet kørekort.

ATK-kontoret kan således berette, at man også har pudsige sager, der gør hverdagen anderledes.

Moralen må være, at man ikke skal overtræde hastighedsbestemmelser hverken under køreprøver eller efter


Nyhedsoverblik