En æra er slut

Med et nederlag på 23-30 til Viborg blev der fløjtet af for Anja Andersens otte år som Slagelse-træner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antvorskovhallen i Slagelse var i aften skueplads for en nervepirrende håndboldkamp, som Slagelse skulle vinde for at fremtvinge en ekstra semifinale. Men sådan gik det altså ikke.

Jyderne vandt den anden DM-semifinale og sendte Slagelse på sommerferie. Dermed sluttede Anja Andersens otte år lange virke i klubben - otte år med en lang række successer, som fik placeret Slagelse på Danmarkskortet.

- Lige nu er jeg skuffet, men Viborg er en værdig vinder og vil også være en værdig dansk mester. Det har været fantastisk hele vejen her i Slagelse, hvor jeg har mødt så mange fantastiske mennesker. Da jeg kom, havde jeg en drøm om at vinde Champions League, for det var det eneste, jeg manglede som spiller. Det har vi gjort tre gange. Men det største har været min egen personlige udvikling som træner, sagde Anja Andersen til TV2/Sporten efter kampen.

Da Anja Andersen iførte sig trænertrøjen for Slagelse Dream Team havde hun en drøm om at vinde Champions League, fordi det var det eneste, hun manglede som spiller. Det lykkedes hele tre gange, ligesom hun udstyrede klubben med tre DM-titler.


Nyhedsoverblik