Det vi har sammen

Embedsmænd har overtaget magten i kommunerne

Foto: TV ØST

Det er i høj grad embedsmændene, der styrer slagets gang i landets kommuner. For lokalpolitikere kan det derfor være umuligt at få gennemført politiske visioner, hvis kommunens embedsmænd er imod idéerne. Byrådsmedlem i Odsherred Kommune oplever, at det er svært at sætte sig igennem.

En ny undersøgelse lavet af Anvendt KommunalForskning (AKF) konkluderer, at det er embedsmændende der sidder på magten i kommuner, og ikke de folkevalgte politikere.

I undersøgelsen er lidt over halvdelen af landets lokalpolitikere blevet interviewet om deres rolle som politikere i kommunerne, skriver Dagbladet Information. 40 procent af de adspurgte politikere svarer, at det er "svært at gennemføre politiske idéer, hvis ledende embedsmænd er imod".

I 2003 havde kun 25 procent af lokalpolitikerne samme holdning, skriver Information.

- Styrkeforholdet er klart blevet ændret siden strukturreformen. Politikerne oplever, at embedsmændene har noget større indflydelse, end de selv har, og de skal virkelig have hår på brystet og være godt forberedte for at sætte sig igennem, siger forskningsleder ved AKF Karsten Vrangbæk til Information. Han peger på, at det især er de menige byrådsmedlemmer, der er røget længere ned i hierarkiet.

I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev antallet af kommunalpolitikere kraftigt reduceret fra 4.647 til 2.520 som følge af, at antallet af kommuner faldt fra 271 til 98. Det har betydet, at hver kommune har fået flere sager mellem hænderne.

- Det stiller større krav til den enkelte politiker om overblik og indsigt, men kommunalpolitikere har ikke fået mere
tid at gøre godt med, siger Karsten Vrangbæk til Information.

Ifølge Peter Kragh Jespersen, der er professor ved Aalborg Universitet og medforfatter til en bog, som undersøger reformprocessen i kommunerne, er det ikke overraskende, at det har ført til, at administrationen har fået større indflydelse.

- Politikerne får ikke fingrene ned i enkeltsager, men beskæftiger sig kun med ting, der i forvejen er tygget igennem af en administrativ direktion. Det kræver efterhånden en gevaldig ekspertise at føre kommunalpolitik, og den viden sidder embedsmændene på, siger han til Information. Undersøgelsen viser netop, at hver tredje lokalpolitiker synes, det er
"vanskeligt at få indblik i forvaltningen", og at den ikke "præges af stor gennemsigtighed og åbenhed".

Steen Egede Jensen (DF), byrådsmedlem i Odsherred Kommune, oplever også, at det er svært at sætte sig igennem, når man ikke har den fornødne viden.

- Vi skal efterhånden vide noget om stort set alt, og hvis vi spørger embedsapparatet om hjælp, bliver vi mødt med irritation. Derfor er det umuligt at følge med, og det ender med, at politikken bliver bestemt af de modeller, som embedsmændene stikker op i vores næser, siger han til Information og fortsætter:

- Man leger stadig, at kommunerne er små kommuner, hvor vi 'fritidspolitikere' kan nå at sætte os ind i tingene ved siden af vores fuldtidsjob, uden at vi bliver kompenseret. I de nye store kommuner er det bare ikke muligt. Nogle gange har jeg møder hver dag og flere hundrede siders læsning om ugen. Når vi har fået mere ansvar, så burde vi også have mere anerkendelse og tid.

Strukturreformen skulle skabe mere professionelle og specialiserede forvaltninger i kommunerne. Ifølge Peter Kragh Jespersen er det præcis, hvad der er sket - men det har sin pris.

- Det er en risiko for, at man ikke får en prioritering, der svarer til, hvad lokalpolitikerne og dermed vælgerne vil. I stedet bliver det embedsmændene og Folketinget, der bestemmer dagsordenen. Det truer det kommunale selvstyre, siger han.

Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener også, at det går ud over nærdemokratiet.

- Det er en mere professionaliseret form for demokrati, hvor A-holdet, som er borgmestrene og embedsmændene kommer til at køre løbet. Der er allerede undersøgelser, der viser, at borgernes oplevelse af demokratiet i de nye kommuner er utrolig negativ.

Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF, ser det ikke som et problem, hvis embedsmændene får mere indflydelse i konkrete sager.

- Lokalpolitikerne interesserer sig for meget for enkeltsager. De skulle hellere koncentrere sig om at bedrive politik og lægge de store linjer i kommunerne, siger han.

Steen Egede Jensen mener dog ikke, at lokalpolitikerne får lov til at skabe de store linjer.

- Der er ikke plads til vores visioner. Vi får ikke lov til at agere på det professionelle niveau, som man forventer, vi er på. Ofte står man over for en journalist og giver klichésvar, fordi man ikke ved nok om den pågældende sag. Der er mange lokalpolitikere, der dropper jobbet, fordi det er ubehageligt, siger han til Information.

En undersøgelse fra 2009 fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viser, at hver femte lokalpolitiker ikke har lyst til at genopstille til næste kommunalvalg. Især er manglende politisk råderum årsag til, at de forlader byrådssalen.

Peter Kragh Jespersen mener ligeledes, at det ikke er attraktivt at være lokalpolitiker.

- Man har ikke gjort nok for at få kommunalbestyrelserne til at fungere. Mens det var et betydeligt tema i den gamle reform, var det slet ikke nævnt i den nye, siger han og fortsætter:

- Ansættelsesvilkårerne er for dårlige, og man burde bruge kræfter på at uddanne lokalpolitikerne og give dem mere i
løn.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App