Det vi har sammen

Elever mødte op til nedbrændt legehus

Foto: TV ØST

Et totalt nedbrændt legehus var det syn, der onsdag morgen mødte eleverne på Frederiksberg Skole i Sorø onsdag morgen.

Aske og en bunke sodede brædder - det er, hvad der er tilbage af et legehus på Frederiksberg Skole i Sorø.

Onsdag morgen mødte elever og personale op til det triste syn.

- Jeg blev da rigtig ærgerlig, og jeg kan da ikke lade være med tænke på, om det er nogle unge mennesker her på skolen, der står bag. Der sker rigtigt meget på området om aftenen og i weekender, hvor unge bruger det til at spille fodbold og sidde at hygge. Det må de meget gerne, hvis bare de rydder op efter sig, siger skoleleder Ole Kristensen.

Flammer fra bål

Politi og brandvæsen fik meldingen om branden klokken 2.04 natten til onsdag, men det ser ud som om, at det er et uheld, at ilden har bredt sig til legehuset.

I hvert fald er beskeden fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at det formentligt er flammerne fra et bål ved siden af, som har fået fat i legehuset.

På skolen er SSP-folk i gang med at forhøre sig om branden, og Ole Kristensen har sendt mail til samtlige forældre og opfordret dem til at henvende sig, hvis de ved noget.

- Vores SSP-folk plejer at være gode til at finde frem til de rigtige personer, og det vil vi selvfølgelig også gerne i den her sag, så vi kan få stoppet dem, inden de gør noget, der er værre, siger skolelederen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App