Elever kan blive

Fem elever fra social- og sundhedsskolen i Ringsted får nu grønt lys til alligevel at gennemføre deres uddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er der hjælp på vej til de fem elever fra social- og sundhedsskolen i Ringsted, som vi fortalte om i vores udsendelse i går.

Eleverne var i fare for at skulle stoppe deres uddannelse, fordi Region Sjælland ikke ville overtage deres elevkontrakter fra det gamle Vestsjællands Amt.

Men nu siger formanden for Region Sjælland, Kristian Ebbensgaard, at der skal findes en løsning, så eleverne kan få betalt deres uddannelse.

- - Det vil være urimeligt, at kommunalreformen skulle betyde, at de 5 elever, der har startet deres uddannelse med en forventning om at få en elevkontrakt, ikke får mulighed for at gennemføre uddannelsen. Jeg har derfor bedt administrationen i Region Sjælland om at tage kontakte til de relevante kommuner. Sagen bør meget hurtigt kunne afklares, så de 5 elever ikke kommer i klemme, siger han.

Eleverne begyndte på PGU-uddannelsen for lidt over en måned siden, men da ingen pludselig ville betale for deres skolegang, blev de truet med at blive smidt ud af skolen igen.


Nyhedsoverblik