Det vi har sammen

Elever får Ipads og slipper for lektier

Foto: TV ØST

På Ruds Vedby Skole på Vestsjælland vender man nu op og ned på undervisningen. Formålet er at give eleverne mere lyst til at gå i skole - og gøre dem bedre

Det er en spændt bunke elever, der går i skole i Ruds Vedby for tiden.

- Altså, jeg er overrasket, fordi det er jo helt nyt, at vi er tre klasser sammen, siger en af eleverne, Mette Søder Kastrup.

Hun og alle de andre fra skolens 7., 8. og 9.-klasser er mødt ind på en overbygning, der i år betyder niveauopdelt undervisning på tværs af klassetrin. Desuden har eleverne fået udleveret Ipads i stedet for bøger, de får længere skoledage og slipper så til gengæld for at lave lektier efter skole.

Det skal gøre eleverne mere glade for at gå i skole.

Træt af lektier
- Sidste år, der var lektierne lidt kedelige, så det var ikke altid, jeg fik lavet dem, fortæller Philip Hansen, som går på 8. klassetrin eller 2. årgang, som skolen kalder det fra i år.

- Nu hvor vi har fået Ipads til at lave lektier på, så er jeg sikker på, det bliver meget sjovere, siger han.

Ruds Vedby Skole er den skole i Sorø Kommune, hvor elevernes forældre har det laveste uddannelsesniveau.

- Og det bærer det da lidt præg af, fortæller skoleleder, Bodil Bøgebjerg og fortsætter:

- Vi har da børn, der kommer hjemmefra og tænker: skolen, den skal vi bare have overstået.

Bedre rustet til uddannelse
De næste tre år er den traditionelle klasseundervisning, lektierne og bøgerne så droppet i et forsøg på at få flere af eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse bagefter. Og bliver det en succes, håber skolen at fortsætte den alternative skolegang.

- Vores mål er da, at de skal komme hjem hver dag og føle, at nu er der noget mere, de kan, og at de bliver mere og mere parate til det liv, der venter efter skolen, fortæller Bodil Bøgebjerg.

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App