Det vi har sammen

Elever demonstrerer mod lockout

Foto: TV ØST

Efter en uges lockout er børnene trætte af at holde fri. Elever fra Møn demonstrerede mandag for at få lærerne tilbage i skolen.

Der var gang i gaden i Vordingborg mandag eftermiddag. 40 elever fra fire skoler på Møn ville fortælle, hvad de synes om lockouten.

- Det er forkert, at børnene bliver taget til fange i de voksnes konflikt, lød det fra en af initiativtagerne til demonstrationen, Victoria Jensin fra 9. klasse, der er elevrådsformand på Møn Skole.

Eleverne gik rundt i byen med store bannere og råbte, at de vil have undervisning nu.

- Vi har brug for timerne. Mange af os skal snart til afgangsprøver, og dem skal vi være klar til. Nu har vi haft fri længe nok, mener Benjamin Gehrt fra 9. klasse på Møn Friskole.

Eleverne mener, det er på tide, politikerne griber ind i konflikten.

- Vi har brug for noget hjælp fra regeringen, fastslår Victoria Jensin. Børn fra 7. til 9. klasse deltog i demonstrationen.

01:42 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App