Det vi har sammen

Elektrisk milepæl ved Vordingborg

Foto: TV ØST

Der blev sat et punktum i den næsten 100 år lange el-historie, da SEAS-NVE lagde den sidste meter af 9.307 kilometer højspændingskabel i jorden ved Vordingborg.

Onsdag formiddag blev SEAS-NVE færdig med kabellægningen af et 9.307 kilometer langt elnet, da den sidste meter blev lagt i jorden ved Kostræde Banker nord for Vordingborg.


Dermed er første halvdel af distributionsnettet, der leverer el til selskabets 375.000 andelshavere, blevet færdiggjort.


Beslutningen om at gå i gang med kabelprojektet blev taget i 1999. Den voldsomme storm, der gik over regionen dengang, efterlod 100.000 forbrugere uden strøm. Først efter tre uger var elnettet igen oppe at køre.


Med alle 10 Kilovolt-kabler i jorden, forventer SEAS-NVE nu, at selv de værste storme og tordenbyger kun vil forårsage meget små strømudfald.


Hele det store kabellægningsprojekt blev igangsat i 2002. Den anden halvdel af nettet er også ved at blive kabellagt. Arbejdet forventes afsluttet i 2014, og til den tid vil samtlige 25.312 km distributionsnet været lagt i jorden.


01:48 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App