Det vi har sammen

Elbil kommer i retten

Foto: TV ØST

En kvinde fra Haslev klager over, at hendes elbil ikke holder, hvad den lover. Nu skal sagen afgøres af en domstol.

I marts 2012 købte Susanne Kirkskov en elbil af mærket Citröen C-Zero. Men det fortrød hun hurtigt. Allerede fire dage senere klagede hun til forhandleren, og nu ender sagen i retten. Det skriver Sjællandske.

Susanne Kirkskov er især skuffet over bilens rækkevidde. Hun kunne ikke få den til at køre mere end mellem 90 og 100 kilometer på en opladning, hvilket var for langt fra de lovede 150 kilometer. Desuden var bilens optankningspris 2,5 gange højere end lovet.

Retssag på vej

Bilejeren henvendte sig til FDM, og nu er sagen behandlet af Ankenævn for biler. Her vil man dog ikke afgøre klagesagen, da den er af principiel karakter. Så nu skal sagen om elbilen i retten.

- Den er så principiel, at det er mere korrekt at få den afgjort af domstolene. Spørgsmålet om en elbils faktiske rækkevidde i forhold til standartnormen har betydning for andre af vores medlemmer. Derfor er vi parate til at føre sagen på vegne af Susanne Kirkskov, siger lederen af FDMs juridiske afdeling, Per Alkestrup, til Sjællandske.

Susanne Kirkskov agter nu at finde sig en anden bil, så hun bedre kan få hverdagen til at hænge sammen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App