Det vi har sammen

Ekstra spor på Nordvestbanen

Et ekstra spor på Nordvestbanen vil give de hårdt plagede pendlere flere afgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser.

Nu lysner det endeligt for pendlerne på Nordvestbanen.

I dag skal Folketinget førstebehandle lovforslaget om at lave dobbeltspor på den 20 kilometer lange strækning mellem Lejre og Vipperød. Det vil give de hårdt plagede pendlere flere afgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Det ekstra spor er en del af trafikforliget og kan være færdigt i år 2015.

Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke håber, at de andre partier bakker op om det ekstra spor:

- Pendlernes krav er lige så enkle, som de er logiske: Flere afgange, kortere rejsetid og bedre tog uden forsinkelser. Det er opskriften på at lokke bilisterne over i toget, siger han.

Tip os Har du et godt tip?